Fra oliefyr til fjernvarme?

Overvejer du at skifte oliefyret ud?

 

Det er næsten helt sikkert at du kan spare penge ved at gå fra olie til fjernvarme. Besparelsen afhænger af dit forbrug og din boligs størrelse. Hvis det på nogen måde har interesse at blive tilsluttet fjernvarme, vil jeg hellere end gerne mødes med dig, så jeg kan forklare nærmere om priser, fordelene ved at være på fjernvarme og ikke mindst regne lidt på hvordan det vil se ud for din bolig.

I så fald er du særdeles velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak på telefon 86391920

Og der er penge at spare

Forudsigelserne lyder på stigende priser på fossile brændsler, og blandt andet olieprisen ligger vedvarende på et meget højt niveau. Et niveau som kun har udsigt til at blive højere.

 

I Kolind har vi et veldrevet fjernvarmeværk, der er baseret på halm fra de lokale landmænd. Det betyder høj leveringssikkerhed og mindre følsomhed overfor prisudsving på f.eks. olie på de store internationale markeder. Det er derfor både nu – og forventeligt også i fremtiden – økonomisk fordelagtigt at være på fjernvarme i Kolind.

 

For at illustrere forskellen på et oliefyr og fjernvarme har Energistyrelsen defineret en standardbolig på 130 kvm, som de gennemsnitligt anslår til at have et forbrug på 18,1 MWh pr. år. Varmeomkostningen til denne bolig vil med henholdsvis olie og fjernvarme i Kolind være følgende:

 

  • Olie: ca. 26,650,- kr. pr. år

 

  • Fjernvarme: ca. 15.650,- kr. pr. år (beregnet ud fra Kolind Fjernvarmeværks gældende takster og bidragssatser)

 

Det betyder at den pågældende bolig vil spare mere end 10.000,- kr. årligt ved at være på fjernvarme i Kolind.

 

Beregningerne afhænger meget af boligens størrelse og det nuværende energiforbrug - men for en typisk bolig i Kolind med oliefyr eller elvarme er meget realistisk med en årlig besparelse på mellem 5-10.000,- kr.  Så kontakt os vedrørende netop din bolig, så udarbejder vi gerne et økonomisk overblik, som vi kan gennemgå sammen.

//